Sushitun når du er gravid eller ammer

Sushi

Sushi er lækker og sund mad på farten! Men kviksølv fra tun påvirker udviklingen af hjernen, især hos fostre og små børn. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen gravide, ammende, børn samt kvinder, der forsøger at blive gravide helt at droppe frisk tun, fx i sushi eller som tunbøf.

Der er typisk mindre kviksølv i almindelig dåsetun. Derfor kan du som gravid godt spise en enkelt dåse om ugen uden at være bekymret. Det vil være en god ide at gå uden om dåser med hvid eller albacore tun.

Børn under 3 år bør slet ikke spise tun, heller ikke på dåse.

Hvis du har spist meget tun og derefter stopper, tager det ca. 70-80 dage at nedbringe kviksølvniveauet i kroppen til det halve.

Men selv om der kan være kviksølv i tun, så er fisk i sig selv rigtig sundt. Især når man som foster eller lille barn skal opbygge en velfungerende hjerne. Spis derfor gerne fisk i mængder, der svarer til to hovedmåltider plus det løse om ugen, fx som pålæg på en rugbrød.

Kilde: Fødevarestyrelsen/Alt Om Kost