Hjemmelavet müsli med kokos

müsli

MORGENMADSTREAT TIL WEEKENDEN

At leve sundt behøver ikke at være besværligt – i min optik.  Jeg går derfor ind for nem og sund mad, der ikke behøver at tage en krig at lave. Derfor er det både sundere, nemmere og mere lækkert at lave sin egen müsli, når man kan spare en masse tid ved at bruge en almindelig og neutral müsli som base, som man tilsætter nogle ekstra gode ingredienser. Resultatet er denne lækre og crunchy müsli, lige til at forsøde weekenden med.

 

Ingredienser:

3 dl. Øko müsli (jeg brugte ØGO, økologisk músli med frø og nødder)

1 dl kokos

4 spsk. rosiner

4 spsk. solsikkekerner

4 spsk. græskarkærner

2 håndfulde groft hakkede hasselnødder

2 spsk. honning

¼ dl vand.

 

Fremgangsmåde:

Kom alle de tørre ingredienser på en pande og tilsæt honningen og vand, så honningen nemmere opløses. Ristes på mellem varme indtil müslien har en lækker gylden farve. Afkøles på en bagerist med bagepapir på og opbevares i en lufttæt beholder. Jeg spiste den ovenpå en A-38 1,5% og med en kop stærk mokka til. En dejlig og lækker start på weekenden. God fornøjelse!